Stress påvirker kroppen både fysisk og psykisk. Typiske symptomer inkluderer hovedpine, dårlig søvn, nervøsitet, forhøjet blodtryk, mave-tarm-problemer, muskelspændinger, ændringer i vægt, depression, angst m.m. som vi oplever hos vores klienter.
Disse kan på længere sigt udvikle sig til sygdomme i bevægeapparatet, altså sygdomme i muskler, sener, ledbånd og knogler. Stress kan desuden resultere i en forværring af kroniske sygdomme såsom astma, nældefeber, sukkersyge, migræne, mavesår, psoriasis, leddegigt, åreforkalkning, hjerneblødning, blodprop i hjertet og kræft.