Mindfulness

  • Mindfulness betyder bevidst nærvær.
  • Mindfulness er blevet populært i
  • Danmark fordi det virker.
  • Flere og flere danskere bruger
  • Mindfulness i deres hverdag.

Mange tager også på mindfulness kurser og mindfulness retreat i ind- og udland.
Mindfulness bruges som egen terapi, på offentlige og i private virksomheder, på hospitaler, i psykiatrien, i psykologien, i skoler osv.

Mindfulness meditation er en træning af dit sind hvor du opøver og styrker at kunne være nærværende gennem fuld opmærksomhed: på dine tanker, følelser og kropsfornemmelser.
Du træner at kunne styre dine tanker (dem har du 70.000 af om dagen), dine følelser og “automat-piloten” af dit sind – så du bliver mere bevidst om dine handlemønstre og muligheder og så du ikke lader dig styre og lede af at dine tanker.

Gennem Mindfulness vil du lære at berolige dig selv, og ofte giver det en indre oplevelse af livsglæde, forøget energi og overskud.

Mindfulness har rødder i Østens filosofi. Vestlig psykologi har renset den for religion, og har integreret den i behandlingen med positive virkninger på psyke og krop.

I Mindfulness træner du den ultimative indre frihed: nemlig at slippe fri af sindets og tankernes tyranni. Det betyder at når vi mærker fx frustration eller vrede, så bliver vi i stand til at slippe den hurtigere uden at skulle reagere på den; at vi kan opleve stærk længsel uden at blive slave af den.
Det betyder at du ikke lader dig kaste rundt af dine spontane tanker og følelser
Når du træner Mindfulness vil du opleve at du kan “distancerer” dig fra dine tanker og følelser – så du ikke længere er identisk med dine tanker, oplevelser og følelser – men er i forhold til dem.

Som mennesker har vores sind et mentalt “reaktions-rum” mellem en tanke eller følelse og den tid der går før vi reagerer eller handler på en tanke eller følelse. Dette “reaktions-rum” kan være lille, som vi ser hos mennesker som har svært ved at styre impulser og som derfor straks reagerer. Mindfulness meditation udvider netop dit “reaktions-rum”, så du ikke reagerer eller handler (for) hurtigt eller uovervejet – som har mange fordele i dagligdagen og i omgangen med andre mennesker, og for at du kan opnå mere ro og blive bedre til at styre stress symptomer.

Med Mindfulness bliver du altså meget mere herre i eget hus, hvor du er i stand til bevidst at styre dine tanker og følelser. Hvordan du vil forholde dig til livet, – til mennesker du møder, situationer du står i, problemer og udfordringer. Når du bevidst træner dit sind bliver du bedre i stand til at vælge hvordan du vil opleve det der sker i dig og omkring dig. Hvordan du vælger at reagere på det.

Når du er i en mindful tilstand har du:

  • et roligt sind
  • en bedre dømmekraft
  • kontrol over dine tanker, reaktioner, og handlinger
  • og en accept af virkeligheden som den er
  • Mindfulness giver dig også større impulskontrol, du formår at tænke dig om en ekstra gang inden du følger fx en lyst til et eller andet uhensigtsmæssigt, fx at overspise, drikke for meget alkohol etc.

 

Mindfulness har dokumentret effekt på:

  • ​​Stress og udbrændthed
  • Angst og uro
  • Hjerte/kar, forhøjet blodtryk
  • Nedtrykthed og depression
  • Søvnforstyrrelser
  • ADHD
  • Kroniske smerter

 

Andre positive effekter:

  • Forbedring af koncentration og hukommelse
  • Bedre samarbejdsevner og kommunikation
  • Større empati
  • Beroligelse af nervesystemet
  • Tankemylder aftager
  • Positive følelser styrkes
  • Øget selvforståelse
  • Større dybde og kvalitet i livet
  • Bevidsthed om vaner og reaktioner
  • Styrkelse af immunforsvaret