Når vi rammes af stress kan vi have svært ved at skældne mellem hvad der er vores
ansvar og hvad der er andres ansvar.
Stress hænger desværre ofte sådan sammen, at vi over en lang periode vender os til et
øget pres og pludselig er symptomerne så overvældende, at vi ikke kan lade være med at
reagere på dem og kan blive handlingslammede. Ofte vil det være sådan, at vi har oplevet
symptomerne over en længere periode men ikke reageret på dem eller taget dem
alvorligt.
Grunden til at vi ikke handler på symptomerne med det samme, handler om vores
samfundsstruktur og vores urhjerne – den måde vores hjerne opfatter fare og reagerer på
det.
Når vi rammes af stress vil vi blive udfordret på vores hukommelse, kreativitet, ordfinding,
overskud, overblik og humor. Derfor kan vi være tilbøjelige til at isolere os, da vi ikke
længere kan præstere som vi kunne før og vi kan få en skam følelse overfor andre.
Skam er en naturlig følelse, men til tider også hård og nådesløs. Ikke mindst når den
tager magten over vores sind. Når vi oplever, at vi ikke selv kan anerkende det, vi gør, eller
når vi ikke føler os anerkendt af andre, kan det slå over i dybe følelser af ikke at være god
nok som menneske. Altså at vi begynder at devaluerer os selv på grund af en
fornemmelse eller en følelse og ikke noget konkret.
Denne skam kan opstå, når livet af den ene eller anden grund ikke kan opfylde vores
basale behov for at føle os trygge i, at vi kan klare det, der kræves af os og leve op
til vores egne og andres forventninger.
Skam er en følelse, som vi kan reagere med i situationer, hvor vi har vores selvfølelse og
selvrespekt i spil. Skam opstår, når der kommer en for stor afstand mellem, hvordan vi
gerne vil være og de faktiske muligheder/evner vi har.
Skyld er rettet eksternt mod andre mennesker og handler om den følelse, af at vi ikke kan
opretholde vores plads på arbejdet, i familien, med vennerne, fordi vi ikke kan præstere
som vi kunne før vi fik stress. Vi kan være udfordret på at skulle leve op til en opgave på
arbejdet, der volder os udfordringer grundet manglende overblik. Vi kan glemmer vores
aftaler. Vi ligger nøglerne i køleskabet og vi kan glemme hvordan vi kommer hjem… Når
hjernen er så presset kan den begynde at presse os til at arbejde hårdere og længere, for
at kompencere for at vi ikke med lethed kan det vi kunne før stressen satte ind. Samtidigt
er det ekstra pres på hjernen noget der giver energi men det er ekstremt hårdt for
kroppen og hjernen vil på et tidspunkt sige STOP! -og det er her en virkeligt farlige stress
sætter ind. Heldigvis ved vi hvad vi skal gøre før det når så langt ud.
HVIS VI GØR DET VI PLEJER, FÅR VI DET VI PLEJER! -så måske er det tid til at gøre
noget andet…
Dog er det muligt helt lavpraktisk at gøre lidt hjemmearbejde:
- Jo oftere du husker at trække vejret dybt, jo oftere husker du din hjerne på, at der
ikke er fysisk fare på færde, at du nok skal overleve. Så holder du hjernebarken
aktiv, reflekterende og mindre kritisk.
- Smil, at smile beroliger – helt neuralt og videnskabeligt dokumenteret – både dig
selv og den du smiler til. Oxytocin niveauet stiger, det kaldes også for
kærlighedshormonet. - Vær opmærksom på hvad du siger til dig selv, og hvordan du gør det. Prøv at
møde dig selv med venlighed i både ord og tonefald. - Med simpel opmærksomhedstræning som mindfulness og yoga kan du øve dig i
at være tilstede i nuet, i stedet for at være fanget i selvkritiske tanker. - Opsøg og omgiv dig med mennesker du holder af. Når du er sammen med andre
– især folk du holder af – øges din oxytocin produktion, og den stressede hjerne
balanceres.
DET DU GØR I DAG, GØR EN FORSKEL!
Hvis du fornemmer at det er svært og at du bliver ved med at føle et pres, så kontakt os.
Vi hjælper dig igennem og ud på den anden side
