fbpx

23. marts 2020

Alt er og bliver anderledes nu, i disse dage og i månederne fremover. Det er forandringens tid og det kan skabe belastninger i vores hjerne og krop. Især for tidligere stressramte, dem der allerede føler sig presset eller befinder sig i en særlig belastende situation hvor man selv er syg, eller fx har syge pårørende, er blevet fyret, oplever økonomisk usikkerhed og må afskedige medarbejdere m.fl.

Udbruddet af COVID-19 er stressende for rigtig rigtig mange danskere. Frygt og angst for sygdom, en ny samfundsstruktur, en krisesituation, kan være overvældende og forårsage stærke følelser bl.a. stress hos voksne og børn. At lære at kunne håndtere stress vil gøre dig og dem du holder af, stærkere.

Stress påvirker vores immunforsvar negativt og gør os mere modtagelige for infektioner, forværrer kronisk sygdom og kan gøre en infektion med covid-19 mere alvorlig.

Så der er al mulig grund til at mindske vores stress i hjerne og krop.

Vi reagerer forskelligt på stressede situationer

Hvordan du reagerer på Covid-19 afhænger af din baggrund, dine tidligere oplevelser, dine erfaringer på svære situationer, dine copingstrategier, din personlighed, dine ressourcer, egne forventninger og andre forventninger m.m.

Mennesker, der ofte reagerer kraftigere i en usikker måske stresset situation omfatter:

  • Ældre og mennesker med kroniske sygdomme, der er i højere risiko for COVID-19.
  • Børn og teenagere.
  • Mennesker, der har psykisk lidelse.
  • Covid-19 smittede.
  • Dem der er eller har været i karantæne.

At være adskilt fra andre, i en karantæne også selvom man ikke er/føler sig syg af COVID-19, vil ofte opleve det som et stort pres. Man kan føle sig anderledes, situationen er utryg, og man kender ikke konsekvenserne. Man kan fyldes at frygt og bekymringer for eget helbred og sine kæres helbred. Man kan opleve stress fordi man skal overvåge sig selv eller pga. man bliver overvåget af andre for tegn og symptomer på COVID-19. Tristhed, vrede eller frustration, fordi venner eller familie er nervøse for at få sygdommen ved kontakt med dig, også selvom du måske ikke føler dig syg eller er smittet. Man kan også føle skyld over ikke at være i stand til at udføre normalt arbejde eller forældreopgaver under karantæne.

Vær opmærksom på disse almindelige tegn på stress

  • Vanskeligheder med at sove.
  • Frygt og bekymring for dit eget helbred og dine kæres helbred.
  • Tankemylder.
  • Ændrede følelser i en negativ retning.
  • Ændringer i appetit, energi og aktivitetsniveau både mere eller mindre end vanligt.
  • Koncentrationsvanskeligheder.
  • Fysiske reaktioner, såsom hjertebanken, uro i kroppen, hovedpine, kropsmerter, maveproblemer.
  • Forværring af kroniske helbredsproblemer.
  • Irritabilitet og vrede.
  • Øget brug af alkohol og tobak.

Hvis du oplever disse følelser eller adfærd flere dage i træk og du ikke kan ændre på din tilstand samt oplever gradvis forværring, bør du søge professionel hjælp.

Du kan mindske stressreaktionen ved at gøre følgende

  • Prøv at tale med andre om dine bekymringer, og hvordan du har det.
  • Tag pauser fra at se, læse eller lytte til nyheder, inklusive sociale medier. Det kan være opslidende at høre om pandemien gentagne gange.
  • Pas på din hjerne og din krop. Tag nogle dybe indåndinger helt ned i maven, stræk dig eller prøv at finde et roligt sted hvor du kan meditere. 
  • Prøv at spise sunde velafbalancerede måltider, træne regelmæssigt, få masser af søvn og undgå alkohol.
  • Prioriter tid til at slappe af.
  • Begynd at arbejde med forståelsen af at dine pauser, din inaktivitet er og bliver en forudsætning for din aktivitet. Din benzin. Inaktivitet sikrer, at du kan blive ved med at være motiveret, effektiv og holde dig i gang. Har du ikke tid til pauser? Det er en dårlig undskyldning. Din hjerne har brug for pauser, så respekter dig selv og prioriter dig og dine behov.
  • Kommunikér klart med dine omgivelser, hvad enten det er kolleger, ledere, venner, børn eller familie. Sig klart, hvad du ønsker, hvilke behov, problemer eller forventninger du har, og husk at bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  • Prøv at vær langsom. Gå langsomt. Cykl langsomt. Spis langsomt. Bevæg dig til tider som et dovendyr. Du kan prøve at arbejde med at sætte pris på langsommeligheden. Give dig selv mulighed for at stoppe op og tænke dig om. Leve i nuet, dovne, dyrke det indre og åndelige liv, give dig tid til dybe og lange samtaler med dem du holder af.
  • Det at være langsom er et værdigt og væsentligt modspil til de modsatte værdier som hurtighed, stræben og jag, som gør flere og flere til narcissister, storforbrugende og stressede individer.
  • Prøv at lave nogle aktiviteter, som du finder nydelse ved.
  • Hold dig informeret – Når du føler, at du mangler information, kan du blive mere stresset eller nervøs. Se, lyt til, eller læs nyhederne for opdateringer fra pålidelige kilder, og vær opmærksom på rygter.

Vær opmærksom på dine børn og teenager

Børn og teenagere reagerer på, hvad de ser fra de voksne omkring dem. Når forældre omtaler Covid-19 roligt og selvsikkert, giver det omgivelserne en fornemmelse af forældrene har styr på det, og det støtter børnene.

“Ikke alle børn og teenagere reagerer på stress på samme måde”

Mette Molberg, speciallæge og stressspecialist.

Nogle almindelige ændringer, du kan se efter:

  • Overdreven gråd eller irritation hos yngre børn.
  • Tidligere adfærd hos barnet kan vende tilbage (inkontinens eller sengevædning).
  • Overdrevne bekymringer.
  • Adskillelses angst.
  • Usunde spise- eller sovevaner.
  • Irritabilitet og udadreagerende adfærd hos teenagere.
  • Dårligere skolepræstation, svære ved at forstå opgaver og finde løsninger.
  • Udfordringer med opmærksomhed og koncentration.
  • Undgåelse af aktiviteter, de tidligere har fundet rare.
  • Uforklarlig hovedpine eller kropsmerter.
  • Brug af alkohol, tobak eller andre stoffer.

Hvad du kan gøre for at støtte dit barn

  • Tag dig tid til at tale med dit barn eller teenager om Covid-19-udbruddet. Besvar spørgsmål og del enkelte fakta om Covid-19 på en måde, som dit barn eller teenager kan forstå.
  • Vær sammen.
  • Du kan forsikre dit barn eller din teenager om, at de er i sikkerhed. Fortæl dem, at det er ok, hvis de føler sig oprørt. Del med dem, hvordan du håndterer din egen stress, så de kan lære af dig.
  • Begræns din families eksponering for nyhedsdækning af begivenheden, inklusive sociale medier. Børn kan fortolke, hvad de hører, og kan blive bange for noget, de ikke forstår.
  • Prøv at lægge nogle regelmæssige rutiner ind i den ændrede dagligdag. Lav gerne en tidsplan for læringsaktiviteter og afslappende eller sjove aktiviteter.
  • Vær en rollemodel. Tag pauser, få masser af søvn, motion og spis sundt og godt.
  • Brug FaceTime, Messenger eller hvad du har til rådighed, til at opretholde forbindelse med dine venner og familiemedlemmer.

Børn og teenagere kan blive mere bekymrede, hvis de ser gentagne billeder af en katastrofe i medierne. Begræns mængden af ​​eksponering.

Børn reagerer forskelligt. De kan føle sig kede af det eller have andre stærke følelser. Nogle børn reagerer med det samme, mens andre kan vise tegn på vanskeligheder meget senere. Andre kan have mere alvorlige, længerevarende reaktioner.

Den følelsesmæssige indflydelse af Covid-19 på et barn afhænger af barnets egenskaber/personlighed, tidligere oplevelser, de sociale og økonomiske forhold i familien og samfundet og tilgængeligheden af ressourcer i familien.

Følgende specifikke faktorer kan påvirke dit barns følelsesmæssige respons:

  • Direkte kontakt til en sårbar voksen, kronisk syg.
  • Oplevelse af tidligere traumatisk eller stressende begivenhed.
  • Frygt for en elsket skal blive syg eller kan dø.
  • Tab af et familiemedlem, nær ven eller kæledyr.
  • Adskillelse mellem forældre/familiemedlemmer.
  • Hvordan forældre reagerer.
  • Familieressourcer.
  • Forhold og kommunikation mellem familiemedlemmer.
  • Stress på grund af ændringen i velkendte rutiner og levevilkår.
  • Kulturelle forskelle.
  • Fællesskabets modstandsdygtighed.

Igen er det vigtigt at være et godt eksempel for dine børn ved at håndtere din stress gennem sunde livsstilsvalg, se ovenfor. Når du er forberedt, udhvilet og afslappet, kan du reagere mere hensigtsmæssigt på uventede stressede begivenheder og træffe mere fornuftige beslutninger til fordel for dig, dine børn, din familie og dine kære.

“Børn med særlige behov kan have brug for ekstra ord med beroligelse”

Mette Molberg, speciallæge og stressspecialist.

Til børn med særlige behov

Børn med særlige behov eller som har begrænsninger kan have kraftigere reaktioner på usikre situationer. De kan opfattes mere bange, bekymrede eller vrede end børn uden særlige behov, fordi de har mindre kontrol over den daglige trivsel. Det samme gælder for børn med andre fysiske, følelsesmæssige eller intellektuelle begrænsninger.

Børn med særlige behov kan have brug for ekstra ord med beroligelse, flere forklaringer om begivenheden og mere komfort og anden positiv fysisk kontakt, såsom knus fra kære.

De bedste hilsner – og pas på dig selv

Mette Molberg

Speciallæge og stressspecialist.


Har du, eller en du kender, brug for en GRATIS afklarende videosamtale?

Vi tilbyder mulighed for videosamtaler via fx Zoom i vores klinik. Det er let tilgængeligt og nemt at få i gang – bare klik på et link som vi sender til dig, så er vi i dialog.